FAQ
Kære kunde i KubeDesigns
Dit nye KubeDesign bliver leveret i ugen før monteringsugen på det tidspunkt, vi sammen har aftalt.
For at dit nye Design bliver sat bedst muligt op og for at undgå forsinkelser og forgæves kørsel, der er forbundet med ekstra omkostninger, er her en beskrivelse af, hvad der er nødvendigt for, at vores snedker kan montere dit nye KubeDesign.
Udlever altid denne beskrivelse og tegningerne, der knytter sig til ordren, til dine håndværkere. Hvis der er behov for yderligere informationer eller besvarelse af spørgsmål, er du altid velkomne til at kontakte os.
Det vigtigste før levering og montage
For at sikre et smidigt og trygt forløb beder vi jer sikre, at rummet er klargjort, installationerne er forberedt, og de relevante håndværkere er orienteret inden montagedagen.
Manglende forberedelse kan medføre forsinkelser, ekstra omkostninger eller behov for ny planlægning.
Jeres ansvar før montage
I skal sikre, at rummet er klar til montage, at gulve og adgangsveje er afdækket med kraftigt gulvpap, og at øvrige håndværkere er informeret om, at KubeDesigns skal have rummet hvor møblerne skal monteres alene under montagen.
Hvis rummet ikke er til rådighed udelukkende for vores montagehold, vil det medføre forsinkelser, manglende plads til materialer og værktøj samt øget risiko for, at støv fra andre håndværkeres arbejde trænger ind i skuffer og skabe og i værste fald beskadiger kuglelejerne i skuffeskinnerne.
Ved levering skal I kontrollere
Ved levering anbefaler vi, at I kontrollerer, om der er synlige transportskader og om leverancen stemmer overens med det forventede. Hvis oplever mangler, eller hvis der er synlige skader, skal I kontakte KubeDesigns hurtigst muligt, så vi kan hjælpe jer.
For at sikre en tryg og effektiv montageoplevelse er det vigtigt, at nedenstående forberedelser er gennemført, før vores snedker ankommer. Det giver de bedste forudsætninger for et flot resultat, en præcis tidsplan og et smidigt forløb fra levering til færdig montage.
Vi anbefaler, at denne beskrivelse og køkkentegningerne deles med de relevante håndværkere i god tid. Hvis der opstår spørgsmål undervejs, står jeres konsulent naturligvis til rådighed.
Hvad vil forberedelse af rummet sige?
Rummet skal generelt være ryddet for affald og værktøj fra øvrige håndværkere. Det er ved levering vigtigt, at i afdækker gulvet og at der er mulighed for at placere køkkenelementerne i tilstødende rum eller i køkkenet, men ikke hvor køkkenet skal monteres. Afdækningen skal være med tykt gulvpap fra indgangen til boligen og ud i køkkenet og på pladsen, hvor skabene skal stå. Vi kan ikke montere jeres nye køkken, hvis der arbejder andre håndværksgrupper i rummet.
Hvad skal der tænkes over ved forberedelse af elinstallationer?
Kabler skal være fræset ind i vægge, hvor elementer skal stå og rillerne fra fræsningen skal være pudset op. Kabler kan føres i den kommende sokkel, hvis der ikke er sokkelskuffer i køkkenløsningen. Ved integreret køle- og fryseskabe trækkes elkablet hen til skabet på gulvet, hvor hvidevaren senere skal integreres og der skal mindst være 2.5 meter løst kabel i overskud, som snedkeren trækker op og placerer i skabet, hvor strømmen skal bruges, under montagen. Man kan med fordel lave samme forberedelse ved ovn, mikroovn, kogeplade, opvaskemaskine og kogende vandhane. Ved væghængt emhætte skal dåsen eller stikkontakten placeres efter en stregtegning på emhætten. Ved indbygningsemhætte i overskab sættes udtaget i emhætteskabet. Udtag til led spot eller andet lys sættes over overskabet eller eventuelt i emhætteskab. Efter vores snedker er færdig med sin montage af køkkenelementerne, skal jeres elektriker komme og udføre tilslutningen af hvidevarerne.
Hvad er vigtigt ved forberedelse af vand og afløb?
Vandrør og afløb skal være ført frem til vaskeskabet. Rør kan om nødvendigt lægges, hvor den nye sokkel til køkkenelementerne kommer til at være, hvis der ikke er sokkelskuffer, opvaskemaskine, underbygnings køle- eller fryseskabe eller vinskabe, der kommer i vejen på føringen. De fremførte rør i vaskeskabet bør placeres ved bagvæg så eventuelle udskæringer bliver så små som muligt. Når rørene placeres, hvor vaskeskabet skal stå, så tænk over, hvad der ellers skal være i det nye vaskeskab, så funktionaliteten bliver så god som mulig (rengøringsudtræk, affaldsstativ, kogende vandhane mv.). Rosetter på gamle rør fjernes før køkkenmontagen og sættes på igen efter for det flotteste resultat.
Hvordan forberedes vægge og lofter bedst?
Gamle fliser skal være fjernet på væggene og væggene skal som minimum pudses op. Vi anbefaler for det flotteste resultat, at de også er færdigmalet, så der kun skal laves malerreparation efter vores montage, for de små skader på vægge en køkkenmontage giver. Lofter bør være helt færdige for det minimerer risikoen for skader på jeres nye KubeDesigns at lave arbejdet inden køkkenmontagen. Vi fuger kun med en fuge, du skal overmale efter endt køkkenmontage medmindre andet aftales.
Hvad skal man være særligt opmærksom på ved gulvet køkkenet skal monteres på?
Jeres gulv skal være af en sådan beskaffenhed, at det kan bære vægten fra skabe og bordplader. Hvis gulvet skal gå ind under køkkenets sokkel, skal gulvet være lagt forinden. Ved flydende gulv må gulvet som udgangspunkt ikke gå ind under soklen og vi anbefaler køkkenet monteres på sokkelben. Så kan man lægge gulvet efter køkkenmontagen og sætte sokkelpaneler på køkkenets ben til sidst.
Hvordan kan ordren flyttes frem eller tilbage i tid?
KubeDesigns bliver produceret på traditionsrige køkkenfabrikker. Når jeres ordre kommer til vores fabrik, går planlægningen af produktionen i gang med det samme og de første emner med længst produktionstid bliver allerede påbegyndt. Derfor kan vi ikke flytte jeres ordre på fabrikken. Vi kan tilbyde opbevaring på lagerhotel for en tillægspris til jeres ordre.
Hvad er en restordre?
Jeres ordre består af mange forskellige dele, vi samler til den færdige løsning. Indimellem bliver nogle af delene kasserede i kvalitetskontrollen på fabrikken eller vi får transportskader, når vi flytter jeres elementer. Hvis det sker, laver vi nye dele til jer. Derfor kan der mangle enkelte dele, når jeres leverance kommer. Vi tager ansvar for at få de manglende dele leveret hos jer. En restordre eller manglende del har samme leveringstid som jeres første ordrebestilling.
Transportskader
Ved transport og håndtering kan der i sjældne tilfælde opstå mindre skader. Synlige skader på synlige flader håndteres som udgangspunkt ved omlevering eller udskiftning af den berørte del. Mindre skader på bagkanter eller andre ikke-synlige områder anses som udgangspunkt ikke for reklamationsberettigede, når de ikke påvirker funktion, holdbarhed eller garanti.
Hvornår kan ændringer i en afgivet ordre laves?
Når vi bestiller ordren på vores fabrik, har vi mulighed for at lave rettelser i ordren i en kort periode. Herefter er ordren låst og eventuelle ændringer er ikke mulige og hvis ændringer er nødvendige, skal de laves på en ny ordre.
Rettelser kan modtages på denne ordre indtil: ___________________________
Med venlig hilsen FAQ Dokument gennemgået
Anders Bentsen
Kvalitetssikring
+45 25 37 35 17
KubeDesigns
Gl. Frederiksborgvej 14 | DK - 3400 Hillerød Dato Underskrift kunde
Tolerancebeskrivelser – KubeDesigns Januar 2026
Korpus:
Alle emner, som korpus består af, har en tolerance på +/- 0,3mm. Den samlede tolerance på korpus ift. vinkelrethed med en højde mindre end 751 mm. er +/- 2 mm. som måles på krydsmålet bagpå korpus. For Korpus højere end 750 mm er tolerancen +/- 3 mm også målt på krydsmålet. Tolerancen i bredden og højden er +/- 1 mm.
Farveforskelle lakerede låger:
Farvenuancer på hvidmalede fronter flytter sig i nuance i op til 45 dage efter emnerne er blevet hvidmalet gennem en kemisk proces. Hvidmalede emner tager også farve af lyspåvirkningen over tiden og emner med aldersforskel på mere end to år kan ikke forventes at kunne sættes sammen uden synlig farveforskel på emnerne.
Ved farvelakerede emner og normale forhold, må der ikke være forskel på farverne indenfor de første 2 år. Er emnerne ældre, må der forventes minimale forskelle.
Krumning af fronter:
Fronters tolerance på krumning er afhængig af deres længde, men måles under et retholt, der er 1000 mm langt med anslag i begge ender uanset frontens længde og kaldes pilehøjde.
Fronters tolererede pilehøjde er:
Længde ≤ 600 mm: ≤ 0,65 mm
Længde > 601 mm ≤ 2500 mm: ≤ 1,80 mm.
Under opbevaring på byggeplads er det meget vigtigt at varerne er henstillet i tørre lokaler med en relativ
luftfugtighed på maksimum 60 %. Nybyggede huse kan have en høj relativ luftfugtighed, som får fronter til at krumme indtil ligevægtsfugtigheden i fronter er opnået.
KubeDesigns kan ikke påtage sig ansvar for krumninger opstået som følge af forkert opbevaring eller brug.
Nuanceforskelle på finér:
Egetræ har mange farvenuancer. Farvenuancerne i finéren fremkommer alderen på træet, at jo længere inde i stammen, finéren kommer fra, jo mere garvesyre er der i træet, og jo mørkere optræder finéren. Farveforskellene må ikke være ekstreme og højst springe tre nuancer afgjort ved nuancevifte.
Stålreoler:
Stålreoler har en længde- og højdetolerance på +/- 2 mm. Det maksimale krydsmål på gavle til stålreoler er 4 mm.
Bordplader:
Reklamationsret på bordplader forudsætter korrekt montering i henhold til gældende monterings-vejledning for produktet og at temperaturen i lokalet er mellem 17 og 25 grader celsius, med en relativ
luftfugtighed på mellem 45- og 65%. Udsættes bordpladerne for større fugt- eller temperaturudsving, bortfalder produktgarantien. Bordplader skal opbevares tørre og ligge vandret med mulighed for luftcirkulation omkring pladen inden montagen. Den skal ligge på minimum 50 mm. Tykke strøer placeret med en afstand på maksimum 60 cm imellem. Stenplader opbevares i lod.
Laminatbordplader: Tolerance på udskæringer, tykkelse, længde og dybde er + / - 2 mm. Krumning målt ved pilehøjde på et 1000 mm langt retholt er: +/- 2 mm.
Massivtræsbordplader: Tolerancen på tykkelse er + / - 1 mm. Tolerance på udskæringer, længde- og dybde er +/- 5 mm. Tolerance på krumning: +/- 2 mm også målt ved pilehøjde.
Corianbordplader, coretop og kompaktlaminat: Tolerancen på tykkelsen er + / - 1 mm. Og for udskæringer, længde og dybde er
tolerancen +/- 2 mm. Tolerancen på krumningen er +/- 2 mm. Målt ved pilehøjde.
Stenbordplader fra: Tolerancen på længden er +/- 1 mm per skåret kant og +/- 2 mm per skåret synlig kant. Tolerancen på tykkelsen er +/- 2 mm. Tolerancen på pletter varierer alt efter materialet. Visse sten er pletter på 15 cm² ikke reklamationsberettiget, mens pletter på uniforme kompositsten ikke må være større end 4 mm. Kontakt KubeDesigns for at høre tolerancen på de enkelte sten.
Helstøbte bordplader:
Tolerancen er på -3/+5 mm på alle længder og dybder og +/- 2 mm. På pladetykkelser. Tolerance på krumninger måles ved pilehøjde og er +/- 2 mm.
Flangegennemskin ved underlimet vask i Laminat:
Vaske fremstilles med tolerancer på +1/– 2 mm. Uanset om det er en presset, støbt eller svejset vask. Flangegenskin er som udgangspunkt ikke en fejl på bordpladen, og dette påvirker ikke holdbarheden af bordpladen eller vasken. Tolerancen på flangegennemskin er +1/ -2 mm.
Svindrevner i massivtræsbordplader:
Svindrevner skyldes altid udsving i fugtigheden i rummet, hvor bordpladen er monteret eller at bordpladen ikke er monteret efter montagevejledningen. Den relative fugtighed i rummet skal være mellem 45-60% Svindrevner er ikke reklamationsberettiget.
Nister i laminatbordplader:
Følgende overfladefejl er tilladte jvf. den europæiske standard EN43. Den tilladte størrelse på nister er baseret på et maksimalt defekt område svarende til 1,0 mm²/m² bordplade. Der må eksempelvis så være 4 mm² stor plet på en 4 m² stor bordplade.
Fibre, hår og ridser i laminatbordplader:
Den tilladte størrelse på sådanne fejl er baseret på en maksimal defekt-længde svarende til 10 mm/m² bordplade og er dermed proportional med størrelsen på bordpladen.